Litterær artikel ”Patienten” af Peter Seebach 1962
Peter Ejnar Lauritzen Seeberg -dansk, modernistisk, eksistentialistisk forfatter.
Han blev student fra Haderslev Katedralskole i 1943 og uddannede sig senere til folkemindeforskning og arkæologi. Samtidig med at han var forfatter var han museumsinspektør på Viborg Stiftsmuseum. Efter sin studentereksamen tog Seeberg til Tyskland og producerede nazistisk propaganda for selskabet UFA. Peter Seebergs inspirationskilder var Ludwig Wittgenstein, Albert Camus og Nietzsche. Hertil kommer Søren Kierkegaard, Friedrich Hegel og Martin Heidegger samt de moderne ateistiske eksistentialister fra Frankrig som inkluderer Sartre.
Novellen handler om en mand der bliver ramt af en sygdom, hvilken Seeberg kalder ”almindeligt bortfald”. Sygdommen kan ikke kureres og de legemsdele der rammes af den, må bortamputeres. Manden vi hører om, rammes på næsten alle organer og har til sidst hverken ben, arme, nyrer, lunger, hjerte, tyndtarm, tyktarm eller hoved længere. Hans spørgsmål til livet er: ”Hvor meget kan man reducere et menneske uden helt at gøre det til noget andet?”
Denne mærkelige beskrivelse af en mand der mister flere og flere lemmer, er med til at sætte nogle tanker i gang på læseren om, hvor langt lægerne bør gå for at redde et menneskes liv. Valget, som patienten står overfor, bliver igennem hele historien fortalt i af en jeg-fortæller med en enorm tiltro til lægevidenskaben. Patienten tager ikke på noget tidspunkt selv beslutningen om hvor vidt han vil have et organ amputeret.
Kontrasten mellem sjæl og legeme er det gennemgående tema i denne novelle. Er dette menneske stadig den samme efter alle de mange indgreb i hans krop? Lever han et lykkeligt liv på trods af et nyt legeme? Eller lever han tvært imod et lykkeligt liv i kraft af det nye legeme?
Novellen er skrevet i en tid hvor lægevidenskaben er eksploderet og den har været med til at sætte gang i en debat om det moralske i indgreb i folks krop. Er et...